Eliteklinik

Fysioterapi

Hvad er fysioterapi

Fysioterapi er en samling af behandlingsteknikker, der alle retter sig mod funktionsnedsættelse hos både børn og voksne.

Funktionsnedsættelserne kan være medfødte eller erhvervede. Det kan dreje sig om nedsættelse af led og/eller muskelfunktion. Der kan også opstå pludselige låsninger i et eller flere led i kroppen. Årsagen kan i sidstnævnte tilfælde skyldes ulykker, nedslidning eller sportsaktiviteter.

Den fysioterapeutiske undersøgelse

Ved undersøgelsen kan det være relevant at spørge ind til jobfunktioner og fritidsinteresser, diverse undersøgelser foretaget i sundhedssystemet, afdækning af smerter og eventuel medicin/kosttilskud mm. Ligeledes foretager fysioterapeuten en holdnings-og balanceanalyse, der giver nyttige bud på de mulige årsager til ubalancen i kroppen. I samarbejde med kunden prioriterer fysioterapeuten de afdækkede udfordringer, opstiller mål og udarbejder en behandlingsplan.

Omdrejningspunkterne.

  • at finde og afdække årsagen til funktionsnedsættelsen
  • at afdække omfanget og graden af funktionsnedsættelsen
  • at vurdere og tage hensyn til undersøgelsesresultater fra røntgen, scanning mm.
  • i samråd med kunden at lægge en plan for behandlingsforløbet

Fysioterapeutiske behandling

  • Fysioterapeuten foreslår den mest effektive behandlingsform
  • Fysioterapeuten foreslår og giver et realistisk bud på, hvad kunden selv har af muligheder for at påvirke sin helbredelse
  • Igangsættelse af eventuel smertebehandling
  • Instruktion i-/samt opfølgning af træningsprogram/genoptræningsøvelser
  • Eventuel henvisning til andre sundhedsfaglige ressourcepersoner.

Skriv til os ved spørgsmål