Mulligan
Mulligan metoden
Oplev skånsomme og smertefrie mobiliseringsteknikker, der tager udgangspunkt i leddenes naturlige bevægemønstre. Som patient er man selv en aktiv del af behandlingen, og har dermed hele tiden kontrol over det, der bliver gjort. Fysioterapeuten er der blot for at guide leddet tilbage i de rette stillinger. Effekten af behandlingen kan benyttes på alle kroppens led og er markant og øjeblikkelig.
Når du har overbelastet
Har kroppen været udsat for en skade eller længere tids overbelastning, kan det ske, at ledfladerne – knoglerne der støder op mod hinanden – ændrer stilling. Disse stillingsændringer kan give smerte/ubehag og nedsat bevægelighed.
Eksempler på dette kan være et akut hold i nakken, en ”tennisalbue” efter længerevarende overbelastning, smerter efter at have vrikket om på foden, smerter og stivhed i ryggen eller nedsat bevægelighed efter en operation. Det er såvel både akutte samt ”gamle” problemstillinger der kan afhjælpes med denne metode.
Udviklet i New Zealand
Mulligan konceptet er udviklet i New Zealand af Fysioterapeut Brian R. Mulligan.
Uddannelsen er en to-årig efteruddannelse bestående af kurser samt klinisk praksis og kan tages af læger, kiropraktorer og fysioterapeuter. Der er i øjeblikket cirka 100 uddannede CMP’er (Certified Mulligan Practitioner) i Danmark.
Du kan læse mere om Mulligan metoden her: www.mulligan.dk