Okklusionstræning
Hvad er Okklusionstræning?
Okklusionstræning, også kendt som Blood Flow Restriction Training (BFRT), er en træningsmetode, hvor man anvender en manchet om armen eller benet. Dette skaber en delvis afklemning af blodtilstrømningen til musklen, hvilket får musklen til at udtrættes hurtigere. Resultatet er muskeltilvækst og styrkefremgang, selv ved lav belastning.
Fordele ved Okklusionstræning
- Muskeltilvækst ved lav belastning: Opnå styrke uden at belaste led og sener.
- Effektiv genoptræning: Ideelt for dem, der ikke kan tåle tung styrketræning.
- Hurtigere muskeludtrætning: Mindre vægt, men samme effekt som tung træning.
Anvendelsesområder
Okklusionstræning er særligt effektiv ved følgende skader og tilstande:
- Korsbåndsskader
- Ligamentskader
- Meniskskader
- Artrose (slidgigt)
- Patellofemorale smerter (knæsmerter)
- Forebyggelse af muskeltab ved immobilisering
Vores erfaring med Okklusionstræning
Vores sportsfysioterapeuter er specialister i okklusionstræning. Vi bruger det i mange af vores genoptræningsforløb, især før og efter operationer som korsbåndsskader, for at bevare eller genopbygge muskelmassen.
Hurtigere tilbage efter skade
Ved at integrere okklusionstræning i genoptræningen kan vi reducere tiden til “Return to Sport”. Atleterne kan starte træningen allerede få dage efter en operation, hvilket accelererer deres genoptræning og giver dem en mentalt positiv start.
Okklusionstræning for alle
Det er ikke kun sportsfolk, der har glæde af okklusionstræning. Ældre patienter og personer, der har været immobiliseret, kan også bruge det til at genvinde muskelstyrke. Okklusionstræning bruges også undervejs i behandling, selv hvis du er i skinne eller gips.